deltagere1 helle

Løvfaldstur 25.- 26. september 2010 i Nordjydsk kreds med deltagelse fra Dragør Roklub.

Vi - Helle og Mogens, viste klubbens farver på Limfjorden i pragtfuldt rovejr, selv om vejrudsigten havde forudsagt det modsatte. Vi overnattede på vandrerhjemmet lige ved siden af klubben. Nibe roklub har lige fået et helt nyt klubhus, hovedsagelig opført af medlemmerne selv. Når de bliver helt færdige, er der gode overnatningsmuligheder i klubhuset. Det er nogle dejlige rammer og det er et spændende farvand. der kan roes i mange slags vejr. Vi startede kl 9 med morgenkaffe og gensyn med gamle venner fra Frederikshavn og andre klubber. Holdene blev hurtigt sat. Ved 10.30 tiden var den sidste af de mange både på vandet. Vi var, som I kan se på billedet 70 deltagere. Turen gik til Gjøl roklub på den modsatte bred, hvor vi spiste vore madpakker og hyggede os i det gode selskab. På hjemturen passerede vi en lille holm, der er reserveret en sælkoloni, men vi kom så tær på, at vi kunne hilse på rigtig mange sæler. Vi nåede hjem inden vejret slog om og aftenen nød vi den gode jyske mad, flæskesteg med hvide kartofler, rødkål , surt og brun sovs, der kunne hænge på kartoflerne og vi sluttede af med jordbærgrød nogle med fløde. Ak ja, det var som vores barndomsjul. Der var også roning søndag, men vi havde jo lang vej hjem og skulle hente Julie og Cecilie hos deres far på vejen, så vi drog sydover efter morgenkaffen. Helle og Mogens