De gamle på Mariager Fjord, 2011.

Jakob havde aftalt, at de aldrende dragørroere, fra torsdag aften, kunne gæste Hadsund Roklub i weekenden før sankthans. Poul tog Allan og Mogens med i Hondaen, mens Niels erklærede, at han ville afhente undertegnede i sin Peugeot torsdag kl. 10.55. Han kom heldigvis allerede 10.53, for ellers havde vi ikke nået, som lovet, at hente Jakob i Søvang kl. 11.03!

Vi mødtes alle på Odden-Ebeltoft færgen, Mai Mols kl. 13.00, og spiste frokost under overfarten. Den videre færd i det jyske, gik via den lille færge ved Udbyhøj, hvor man tilsyneladende kun ventede på os inden afsejling.

Jakob havde fået instrukser om, at vi ved roklubben kunne finde en nøgle under urtepotten. Alle urtepotter i omegnen, store som små, blev endevendt uden resultat. En håbefuld ung mand, som boede i roklubben, lukkede os ind. Han trænede dagligt i sculler-roning, og satsede alt på at erobre en plads i Danmarks guld-firer. Jakobs kvindelige kontakt dukkede senere op, og nøgleproblemet blev løst til alles tilfredshed, men Mogens havde de følgende dage nogen besvær med at administrere nøglefællesskabet. I en nybygning fik vi anvist et nydeligt lokale med 4 køjer samt en stor sovesofa, der kunne foldes ud til dobbeltseng. Tilhørende toilet og bad var upåklageligt. Det virkede dog noget trangt til 6 bedagede herrer, som hver især sikkert skulle rende et par gange i nattens løb. Vi fik derfor en lejlighed mere af samme standard, og ingen af os kom til at sove i arm, såvidt jeg ved! Hvad snorkeriet så ellers udviklede sig til, kan jeg ikke udtale mig om, for jeg ta'r altid høreapparatet ud om natten.

Hadsund Roklub er et imponerende foretagende, - vel nok Jyllands kraftværk indenfor rosporten. Den heltidsansatte træner, som er uddannet tømrer, står også for vedligeholdelsen af klubbens materiel, og hans værksted er vel ca. dobbelt så stort som vores A-hus.

Allerede torsdag aften, hvor der var fællesroning i klubben, kom vi på fjorden en tur, fordelt i tre både. Jakob og jeg roede sammen med Jens Peter, en basse på ca. 100 kg/+, - som typisk roede 1200 km på en sæson. Han berettede velvilligt om klubben og farvandet, og gav os en begejstret udredning om nuværende og historiske virksomheder i Hadsund og omegn. Vi rundede ud for Dania-byen, et smukt erhvervsområde, som oprindelig kun bestod af en cementfabrik, hvorfra bl.a. Chr. IV i sin tid hentede byggematerialer til sine slotte. Mange af de gamle gule medarbejderboliger er bevaret, og kaldes for Mariagers Nyboder. Allan var i båd med en kontordame, ansat i firmaet Akzo Nobel Salt. Hun udvirkede, at vi allerede fredag, hvor det ikke var rovejr, fik gratis adgang til Mariager Saltcenter. Her kunne man se, læse og lære alt om salt, samt bade i et bassin med mættet saltvand. Til Pouls store fortrydelse afstod vi fra at bade, men fik i stedet en blæsende rystetur i et imaginært, larmende og tildels flyvende tipvognstog, der gennem trange minegange, 150 meter under jorden, fragtede os kloden rundt i rekordfart, mens vi på et stort biograflærred kunne følge med i, hvad vi oplevede undervejs! For at yde lidt retfærdighed i forhold til den gratis adgang til centeret (90 kr./pers.), indtog vi frokosten i restauranten, hvor man kunne få fadøl i hel-liters glas!

En vandretur til Mariager Slotskirke gav appetit til gratis eftermiddagskaffen på Falslevgård Mølleri, hvor ejeren (Niels ?) ham selv var omviser, og holdt åbent hus med smagsprøver på diverse brød og kager, bagt på økologisk mel fra hjemmeavlet korn og frø.

Forinden køreturen til Mariager, nåede vi trods alt en kort rotur tidligt på formiddagen, - mod øst, langs havnefronten i Hadsund, - ud forbi en gul stol, og en båke med en mærkelig fugl på toppen (det var en lampe!). Da det begyndte at regne, vendte vi om. Mogens havde fået besked fra Helle (det sagde han da), at vi, ihukommende sidste års r..-tur på Slien, ikke måtte ro ud i medvind, så vi fik modvind/strøm på hjemturen. Og det gjorde vi så alligevel. Heldigvis var vi ikke nået så langt ud i fjorden, men vi opnåede da at blive godt sjaskede, inden vi var tilbage. Det var nok efter denne tur, at nogen ved indskrivning på computeren, kom i tvivl om, hvordan Mariager Fjord egentlig er placeret på landkortet, - og om Sjælland ligger øst- eller vestfor!!!

Poul og Jakob købte ind, og arrangerede aftensmaden, som på sædvanlig vellykket vis blev tilberedt i roklubbens store og velassorterede køkken. Vi okkuperede et stort rundt bord midt i  den tilstødende spisesal/opholdsstue. Fire unge piger, to lokale og to fra Ålborg, havde ligeledes weekendophold i klubben. De trænede sammen i en 4'er, og satsede på at blive udtaget til næste olympiade. Pigerne skulle jo også ha' køkkenadgang, og det anedes lidt som om vi oldinge var noget til ulejlighed, og det er vel forståeligt! De fik hurtigt konsumeret deres spaghetti og kødsovs, mens de sad lavmælte ved et sofabord og kiggede lidt TV. - Derefter forsvandt de stille. Så kunne vi gamle nyde de nyopgravede kartofler, saftige bøffer og lidt rigeligt rødvin, med god samvittighed.

Lørdagen oprandt med ret kedeligt vejr, - i første omgang dog uden regn, og vi vovede en rotur ud til Stinesminde, en lokalitet ud for Mariager, blot på den nordlige fjordbred. Mogens havde lokket med, at man her kunne købe både ispinde og pølser, men vi blev slemt skuffede. Her var en lukket sommercafé, samt 5 huse, hvoraf de tre var til salg. Resten stod tomme. Vi prøvede at finde læ til at nyde en medbragt øl. Der kom to biler i løbet af den halve time vi opholdt os i Stinesminde, så trafikken nærmer sig også her et sammenbrud.

Frokost i klubben, og efterfølgende, - for nogen, en middagslur, som dog hurtigt blev afbrudt, da nogen fandt på, at vi skulle være kulturelle. Jakob, som jo er fynbo, ønskede at opleve Assens. Det var nu hurtigt overstået. Ad kringlede veje fandt vi frem til  Fyrkat Vikingecenter, som, trods regnvejret,blev forsøgt levendegjort af nogle udklædte frivillige, der i et fælleshus forsøgte at lave vikingemad over bål, gjort af vådt brænde. Det osede fælt. Fantastisk natur, - slugter og store vådområder med tusinder af fugle, - heriblandt et par stykker, som burde have været storke.  Flertallet fastslog, at det var svaner. I overmod iklædte Mogens sig en slimline brynje, som var så tung, at han skulle have hjælp til at få den af igen. Måske var det denne hændelse, som dagen efter, på en herlig rotur søndag formiddag, fik ham til at erkende, at selv en beskeden topmave nok skyldes lidt rigeligt med god mad og rødvin. Ved samme lejlighedsvise symptombeskrivelser blandt ligemænd, fandt vi også årsagen til Pouls evindelige problem med hvide fingre, - der helt sikkert kommer af, at han foretrækker en iskold håndbajer!

En lille fredet ø i fjorden lidt sydøst for Hadsund, med hundredvis af skrigende måger samt et par rugende skestorke, var nok noget af en sensation. Hadsund Roklub søgte at holde det hemmeligt, og vi lovede at være diskrete og holde pæn afstand. Hvis emsige naturfolk fik nys om storkene, ville hele området garanteret blive forbudt farvand, og det var netop her klubben havde træningsbaner. Denne søndag morgen var tre forskellige bådhold på banen, under kommando fra 2 motorbåde. Da starten gik, fulgte vi med på sidelinjen, og fik hurtigt baghjul. Den kommende kvarte guldfirer, nøgledrengen, var den hurtigste, men det smukkeste syn var vores fire friske køkkenpiger, der med fuldstændig ensartede åretag, som en maskine fulgte tæt efter. I magsvejr, på denne søndag formiddag, fik vi også afklaret et sidste tvivlsspørgsmål. En erfaren roer havde ytret gisninger om, at ind- og udgående farvand skiftede retning midt under Hadsundbroen? Til alles tilfredshed, blev vi enige om, at man nok kan regne med, at det indgående farvand fortsætter til Hobro, blot man følger sejlrenden, og holder de røde bøjer på bagbords side!

Bådene blev gjort rene, og vi fik gjort status inden hjemfærden mod Dragør. Niels skulle ikke hjem, men til Århus, til et møde om mandagen. Mogens kørte med ham til Randers, hvor Helle på vej hjem fra Skive, samlede ham op. De resterende fire godt brugte gammelmandsroere drog hjem i Hondaen (i regnvejr), - sikkert ført af Poul, der kun en enkelt gang måtte hive i nødrattet, da en vanvidsbilist overhalede indenom.

Ingen alvorlige skader blev registreret på turen. Niels var vel den eneste, som måtte have plaster på, idet han, som altid, havde travlt, og skvattede på den glatte båd-slidske. Han var så hurtigt oppe igen, at ingen så, hvordan han slog sin pegefinger til blods. Jakob måtte akut låne en tre-i-een, for at rette ind på en genstridig negl. Mogens havde ikke fået lov at låne sin svigermors kaffekande i år, så han havde været på udsalg, og købt to termokander, - til halv pris. Kanderne kunne imidlertid ikke holde tæt, og det var umuligt at hælde fra dem, uden at spilde, - og tilmed var indholdet efter kort tid kun pat-lunken. Allan var i god form på hele turen, men han spiste også ret godt. Hans fineste trick var, at tyndskiveskære både boller og rundstykker, så der kunne komme mere smør og uanede mængder pålæg på. Som den ældste på holdet, fastholdt undertegnede det selvpålagte privilegium: - Når man er god til ingenting at lave, så laver man heller ingen ulykker!

Budgettet holdt sig atter i år indenfor ca. tusind kroner pr. mand, mens antal ro-kilometre begrænsede sig til, vistnok 54. Vejret taget i betragtning, var det trods alt igen en udbytterig tur, - vel nok mest på det kulturelle plan.

Juli 2011/JøM.

12 16 1a 1b 1e 2b 2c hadsund 2011_0006 hadsund 2011_0012 hadsund 2011_0043 hadsund 2011_0047 hadsund 2011_0049 hadsund 2011_0062 hadsund 2011_0073 hadsund 2011_0074 hadsund 2011_0077

Rokalender

Juni 2018
M T O T F L S
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

Login for medlemmer