Gammelmandstur 2012
Den altid optimistiske Mogens, som har mange gode forbindelser, udvirkede allerede sidste år, at vi seks ældre Dragør-roere kunne forberede os på en tur til Hirsholmene via Frederikshavn Roklub. Og sådan blev det!
Jakob hentede undertegnede på bopælen kl. 09.10 torsdag d. 14 juni, og 09.15 tog Majken afskedsbilleder af Niels på Grænsevænget. Inden den videre færd mod Oddenfærgen kunne begynde, skulle vi dog et lille smut ind på den nærliggende benzintank, hvor kr. 11,82 pr. liter var tillokkende. Poul, Allan og Mogens kørte som vanligt i Hondaen. På trods af vejarbejder pressede Jakob Citroen'en kyndigt og lovformeligt nordpå, forbi blomstrende hyldetræer og flittige asfaltarbejdere, der tjente til dagligt brød blandt engelsk græs, valmuer og mælkebøtter i rabatten, - eller var det løvemund?. Hondaen var en (løve-)tand hurtigere fremme ved færgen. Efter en karruseltur i, og med, den nye kæmpestore knapt færdiggjorte katamaranfærge, fortsatte vi gennem det smukke kuperede landskab på Djursland, tæt forbi hvor Bondrøven, Søren Ryge samt Troels Kløvedal residerer. Øl- og tissepause på rastepladsen Himmerland før det sidste stræk til Fladstrand. Det hed det lille fiskersamfund indtil 1818 hvor Frederikshavn, opkaldt efter Frederik den 6., fik købstadsstatus. I dag har byen ca. 25.000 indbyggere, flådestation, kæmpestor færgehavn samt en roklub der medlemsmæssigt tangerer Dragørs. Mogens havde forudbestilt 2 hytter ved Nordstrand Camping på Apholmen, i gåafstand til roklubben. Hytterne var helt i orden, - vel hver især beregnet til at huse en familie med 2-3 børn. Toilet- og køkkenfaciliteter upåklagelige. Mogens og Jakob (DJØF'erne) fik hver især, af uransagelige årsager, som den naturligste ting i verden, forældresoveværelset med dobbeltseng for sig selv, i hver sin hytte, mens vi andre måtte fordele os i køjesengene i kammeret. Dette var en helt uvant situation for Poul, som vistnok havde svært ved at vænne sig til (vende på) den smalle briks.
Vi spiste et hurtigt aftensmåltid i et nærliggende cafeteria, hvorefter vi i samlet trop vandrede til roklubben, hvor formanden, Ib Ejsing, tog imod os. Frederikshavn Roklub er startet i 1943, og havde oprindelig til huse i fiskerihavnen, men da Ørskovs skibsværft i 1980erne skulle udvides, blev klubben flyttet til den nye Rønnerhavn nord for byen, hvor et helt nyt klubhus i røde mursten blev opført, kvit og frit, med alle faciliteter og rigeligt med plads. Man kunne godt blive lidt misundelig set med Dragør-øjne.
Ib havde en lokal roer med, så i løbet af kort tid var vi på vandet, fordelt i en 4'er og en 2'er. Vi roede en frisk aftentur på 8 km, og rundede de 4 møller lige nord for hovedindsejlingen til den travle trafikhavn. Allan, som har problemer med et knæ, spurgte på et tidspunkt lidt forsigtigt, om ikke vi snart skulle skifte pladser i båden, men fik det kontante, men lune svar fra formanden, at her i klubben skiftede man kun forår og efterår!
Hvis vejret holdt sig nogenlunde, ville Ib arrangere en tur til Hirsholmene allerede tidligt næste morgen, og vi seks gik håbefulde hjem til vores hytte til aftenkaffe. Mogens bød på Julies hjemmebagte småkager, og - måske efter vanlig vidnepraksis, var vi alle forudinstrueret om, at kagerne var gode. I øvrigt havde selvsamme husmandssøn et noget ambivalent forhold til vejret, idet han afslørede, at han havde forpagtet et stykke af sin svigermors have for at dyrke porrer, - og de manglede vand. Han håbede derfor det regnede hjemme i Dragør, for svigermors regnvandstønde var tømt for længst, og hun tillod helst ikke, at der blev ødet kommunevand til vanding af hende
uvedkommende grønsager!
Fredag morgen - let skyet og let brise. Hvor heldige kunne vi være! Ib havde fremtryllet to damer, Lene og Rigmor, samt en herre, som vistnok hed Jalmer. Fordelt i to 4're sattes kursen mod Hirsholmen ca. 6 km ude i Kattegat. Et par små holme undervejs, bl.a. Deget, afgør at DFfR's regler bliver overholdt. Ib sagde henkastet, at det godt kunne være at kilometrene heroppe nordpå føltes lidt længere end andre steder. Undertegnede på 1'er pladsen var i båd sammen med Ib som styrmand, og Lene Nielsen på 2'er sædet. Det gik hurtigt udad, og snart havde vi hele byen Frederikshavn som panorama bag båden. Lene var tydeligvis stolt af sin by, og fremhævede bl.a. den smukke kirke, som er byens vartegn. Jeg svarede beskedent, at jeg skam godt kendte kirken, for jeg var faktisk konfirmeret der. . . .

Følgende ordveksling fulgte herpå:

L: Stammer du her fra egnen af?
J: Ja, jeg er født og opvokset i nærheden af Stenhøj.
L: Er du fra en gård?
J: Ja!
L: Hvad hedder gården da?
J: Holmen!
L: - Pause, (undertegnedes høreapparat opfattede ganske svagt): Det er sku da løgn!

Kendte du så en der hed Rigmor, som kom fra Holmen?
J: Ja, Rigmor Kringelholt var min faster, - min fars ældste søster!
L: Hun var min svigermor! Og jeg var med til din fars 70 års fødselsdag!
(Det er over 30 år siden). . . . . . . .

Det blev en fantastisk flot tur - rundt om, og ind imellem de små stenholme, hvor mågerne suverænt regerede, og brokkede sig højlydt over vores tilstedeværelse. Det er forbudt at gå i land, kun hovedøen må betrædes. Når man anløber den lille havn, ser det ser ud som om man ankommer til et levende øsamfund med velholdte huse og små hyggelige haver.

Oprindelig har her boet op til 200 mennesker med skole og kirke. I dag er her blot en enkelt fastboende opsynsmand fra Skov- og Naturstyrelsen, som passer fyret m.m.. Om sommeren er der enkelte sommerhuse, som er beboet. Alle de oprindelige huse er smukt vedligeholdt, og der er tætklippede græsstier, som markerer de gangarealer, hvor publikum må færdes. Ellers er her blot tusindvis af måger, som har reder allevegne, selv på kirkegårdens gravsteder. Umiddelbart efter vi havde landet bådene på lavt vand med sandbund i et hjørne af havnen, samledes vi til den medbragte frokost ved borde og bænke udenfor et lille museum, som viste lidt om Hirsholmenes særegenhed. De 2 damer, som vist nok var helårsbadere, gik en tur i vandet. Niels og undertegnede benyttede ligeledes lejligheden til en dukkert i Kattegat. Ved det hyggelige samvær og hyggesnak under frokosten, viste det sig, at Rigmor Skoven havde nære relationer til min svigerinde i Sæby. Af hensyn til vores rokammerater, måtte vi dog begrænse vores begejstring over fælles bekendte, inden vi risikerede at alle blev i familie med hinanden.

Det begyndte at blæse op, og tilbageturen blev noget mere barsk end udturen. Lene styrede dygtigt op imod de ret voldsomme bølger, og med Ib på 1'er pladsen, hvor han det sidste stykke roede som en galejslave, lykkedes det os at nå Rønnerhavnen først. Den anden båd, med Rigmor som styrmand, fik undervejs et par skyller indenbords, da de fulgte en sydligere kurs, og brugte tid på at skifte pladser. Efter tøjskift og en halv time på ryggen, blev man enige om at inspicere Pikkerbakken, en ca. 80 m. høj moræneskrænt lige syd for byen. Her byggede tyskerne under 2. verdenskrig et befæstningsanlæg bestående af ca. 70 betonbunkere. Under Den Kolde Krig udbyggede søværnet i 1950 anlægget, som nu benævnes Bangsbo Fort. Vi kørte helt til udsigtspunktet på toppen, hvor der er et fantastisk vue ud over byen, og i klart vejr kan man øjne både Skagen og Læsø. Vi vandrede forbi den ene bunker efter den anden, - nogle stadig bestykket med gamle 150 mm. kanoner, der stammer fra artilleriskibet Niels Juel, som flådens folk selv sænkede på Holmen i 1943. Efter sigende var de oprindelige kanoner, som tyskerne monterede på fæstningen, hentet fra Dragør Fort, - og ikke så enorme som dem fra Navarone! Med på en lyttende skoleklasse blev vi også belært om, at der ikke er underjordiske forbindelsesgange mellem bunkerne!

En køretur op over den 105m høje Flade bakke, og ned gennem Vandværksskoven afsluttede dagen, inden der blev købt ind i Brugsen, som engang var trælasthandel i Søndergade. Det var faktisk hyggeligt at færdes blandt de mange svenske kunder i butikken, - lidt nostalgi fra den tid vi også i Dragør havde færgeforbindelse til Sverige, - før Øresundsbroen. Poul fik tanket billig benzin på Hondaen, - og Jakob sørgede for, ved hjælp af en medbragt madopskrift, at vi fik fisk til aftensmad. Det blev et ganske udmærket måltid, men der var efter sigende for lidt fennikel. Både hvid- og rødvine var ligeledes formidable, og med regnen silende ned udenfor hytten, kunne vi afslutte dagen med god samvittighed. Lørdag morgen var vejrmæssig så gunstig, at vi vovede en rotur nordpå, - forbi Strandby, og op til Bratten strand. Vi inspicerede roklubbens sommerhus, som er lejet ud til tyskere det meste af sæsonen. Det var åbenbart skiftedag, for det nydelige hus, på en pragtfuld grund, var lukket og ubeboet. På bare fødder kom vi i vanskeligheder ved den nærliggende kiosk, hvor der ikke ligefrem var blødt sand, men skarpe sten og skærver. Men hvad ofrer man ikke for en ispind. Niels og undertegnede benyttede chancen til en hurtig dukkert, inden vi begyndte hjemfærden i relativt hårdt vejr med et handicappet rullesæde i den ene båd.

Ved tilbagekomsten blev vi mødt af næstformanden for klubben, som ville invitere os alle sammen hjem i privaten til aften. Selv om det var en af Mogens' nære venner, enedes vi dog om at takke nej til det usædvanligt venlige tilbud. Vi havde jo allerede fastlagt en plan for resten af dagen, som truedes af regn og blæst. Vi skulle nemlig på kultur til Skagen og se malerier på museet, der blev grundlagt i 1908 af P. S. Krøyer m.fl. Den nuværende museumsbygning fra 1928, senest udbygget i 2004, var tæt befolket af besøgende, og emsige kontrollører vogtede nidkært over rariteterne. Vi fik udleveret en digital guide, som fortalte om baggrundsmateriale og historie, især om de berømte Krøyer værker. I en lille sal vistes kontinuerligt film om malerkunstens historiske udvikling i Skagen.

Efter et par gange at have gentaget den samme byvandring gennem Skagens gader og stræder i regnvejr, enedes man til sidst om aftenbuffet på en anonym restaurant. Poul måtte lide den tort, at måtte nøjes med en lille fadøl, mens andre tiltrængt fik en stor. Selv om vejret klarede flot op i løbet af aftenen, blev det for sent inden vi nåede hjem, til at ro en aftentur. Vi manglede kun en tur til Deget, før vores mission var fuldbragt. Den nåede vi søndag morgen, - en hurtig tur på 8 km, rundt om den lille ø, som ligger ca. 2 km ud for møllerne ved havnen. Der forefindes intet på øen, udover græs, sten og strandmåger, - samt selvfølgelig resterne af en gammel tyskerbunker. Egentlig er det bemærkelsesværdigt, at tyskerne i løbet af de fem år de besatte Danmark under 2. verdenskrig, byggede op imod 370 betonbunkere i og omkring Frederikshavn. Men det er da kuriøst, at det også var tyskere, som under besættelse af Jylland i 1627, byggede det allerførste fæstningsværk i området, - nemlig Nordre Skanse, som skulle forsvare kysten imod angreb fra Chr.4's danske flåde! Vi nåede ikke at se dette historiske område ved Frydenstrand, selv om vi boede kun få minutters gang derfra. Det senere danskbyggede forsvarsværk, Krudttårnet så vi heller ikke, men det var fordi det var lukket på grund af renovering.

Der var mange historiske lokaliteter, som vi kunne have besøgt, hvis der havde været tid, - Møllehuset og Bangsbo hovedgård f.eks., men vejret artede sig for en gangs skyld så tilpas, at vores egentlige formål, ro-turene blev det optimale. Vi nåede dog ikke de store km tal (52 km i alt), men alene turen til Hirsholmen, var en oplevelse, som er værd at prale af.

Stor tak til Frederikshavn Roklub for den venlige og imødekommende gæstfrihed!

Afrydning og rengøring af hytterne gik hurtigt, og hjemturen via Storebælt blev kun afbrudt af en hurtig frokost på rastepladsen ved Ejer Bavnehøj, hvor man skulle betale en krone i pant for en flaske øl. I øvrigt væltede jeg ved et uheld en flaske, som smadrede mod gulvet, - så det gik lige op!

Alt i alt igen en oplevelsesrig tur for de seks gamle halvinvalider. De tre pensionister (ordkløveren, lederakademikeren og marskandiseren) beklagede sig over lidt slidgigt i ryggen, en tennisalbue efter overdreven brug af en grensaks og skulderproblemer, formentlig efter for ivrigt bowlingspil. De tre yngste, og stadig arbejdsramte (retfærdighedsdommeren, lampehandleren og den informationstekniske toldpædagog), havde hver især problemer, bl.a. med knæene. Paradoksalt nok var det kun lampehandleren der led af podagra! Dragør, Juli 2012/JøM.

Rokalender

September 2018
M T O T F L S
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30

Login for medlemmer