Jeg kom til Dragør Roklub i 1978, og blev hurtigt konfronteret med klubbens ophavsmand, som virkede kontant imødekommende. Henrik udså sig hurtigt nye emner, som måske var egnede medhjælpere til reparation og vedligeholdelse af bådene, og snart skulle jeg assistere ved nitning af et repareret bord, vistnok på Leise. Jeg havde aldrig prøvet eller set hvordan man nitter, men jeg skulle blot være medhjælper og følge mesters instruks. Henrik sad neden under båden, som var vendt med bunden i vejret på et par bukke. Der var forboret huller til nitter, og jeg skulle så udefra stikke en kobberstift i hul, så Henrik på indersiden kunne montere en skive, og være klar med tang og nittehammer. Når Henrik sagde: ”Klar”, skulle jeg udefra, med en bænkhammer, give sømmet et passende dask, så nitten strammede til. Som sagt havde jeg ingen erfaring, og det allerførste dask jeg udførte, var alt for hårdt. Henrik blev forskrækket, og slog hovedet mod bådbunden - tabte både hammer og tang, hvorefter jeg fik en røffel, der indeholdt gloser, som jeg ikke anede eksisterede. Det var nok dér vores livsvarige venskab begyndte. Henrik var ligeledes foregangsmand (indpisker), om vinteren, ved motionsgymnastik en gang om ugen på Vierdigets skole. De første år var det vist kun mænd som deltog. Vi varmede op med en udendørs løbetur – typisk ned ad Engvej mod byen, rundede havnepladsen og tilbage via højvejen. Øvrige deltagere kunne være Hans Jørgen Asp, Viggo, Peter Engel, Klaus Peter m.fl. Henrik, som var sportstrænet fra ungdommen, havde vistnok vænnet sig til, at han altid vandt spurten det sidste stykke vej til skolen. Som nybegynder, og 8-9 år yngre, kunne jeg imidlertid følge ham til dørs, så vi havde nogle hæsblæsende dyster.
Ca. hver 2. eller 3. år afholdt roklubben kanindåb, hvor nye roere blev udsat for mere eller mindre barske oplevelser inden de fik deres dåbsbevis. Henrik var den selvfølgelige kong Neptun, som ankom til anløbsbroen med sit følge (dronning, medikus og bartskærer), og med myndighed oplæste dåbsritualet for de nervøst ventende kaniner – inden begivenhederne rigtig tog fart. Bager bolle (Iversen) på Kongevejen leverede gladeligt en ordentlig spand ”vievand” - æggehvide-snask, iblandet sukker og farvestof. Mange havde besvær med at få stadset vasket ud af håret – inden den efterfølgende fest. ”Blæsebælgen” var Henriks tro følgesvend til alle festlige sammenkomster i klubben. Når sanghæfterne blev delt rundt, og Henrik fandt den rette tone, blev alle dragørviserne pløjet igennem med en harmoni, så støvet løsnede sig fra loftet.

Henriks minde vil altid bestå som et fyrtårn i Dragør Roklubs historie!
/JøM.

- o -

Lørdag den 13. juli 2019

IMG_6869.jpg IMG_6881.jpg

Billeder fra den 13.07.2019 Henrik Wests aske blev spredt ud over havet ved bøje 11. Vi roede to 4 årers af sted. Jørgen Madsen ses her i denne båd.