image.png

Dragør Roklub stillede i lørdags den 26.01.2019 op til Ergometer DM med fire deltagere. I år var Danmark samtidig er vært for Europamesterskaberne, hvor i alt 28 nationer deltog.

Selvom Dragør Roklub ikke hentede medaljer med hjem til klubben, så har det alt i alt været en god dag for Dragør. Frederik Juel Hansen roede sig til en 6 plads og satte igen personlig rekord med 10 meter.
Også Nathalie Bruun roede et flot løb og veldisponeret løb og satte personlig rekord. ”Begge roere har flyttet sig meget både fysisk og mentalt” siger træner Morten Juel Hansen og fortsætter ”det lover godt for den kommende sæson”. 
Victor Brünnich Rasmussen stillede op i den åbne klasse for U19 drenge og Morten Juel Hansen stillede op i Masters klassen 40+, men konkurrencen var utrolig hård og de måtte tage til takke med sekundære placeringer.
Men helt uden medaljer er Dragør dog ikke, for Cecilie Brünnich Sørensen roede sig til en flot guldmedalje for U19 piger. Hun startede sin rokarriere i Dragør Roklub. I 2012 vandt hun sin første DM guldmedalje til Dragør. Cecilie træner nu i Københavns Roklub og er med på ungdomslandsholdet.
”Det har været en kæmpe oplevelse for vores juniorer at deltage i Ergometer EM/ DM selv, men også det at se Danmarks allerbedste roere kæmpe og varme op ved siden af dem, har givet blod på tanden”, siger ungdomsleder Pia Regel Rasmussen. Mandag går det løs med træning igen i Dragør Roklub, hvor træningen frem til forårets regattaer på vandet skydes i gang.